Fars fede fantasy
Muskelsvulmende vildmænd, barmfagre kvinder og frådende monstre. Boris Vallejo er en levende legende inden for fantasy art.
AF TOM KAMPMAN
Filmplakaten til Harold Ramis-klassikeren Fars fede feriedage (National Lampoon’s Vacation) fra 1983 viser en muskelsvulmende Chevy Chase udstyret med squash-ketscher og golfkøller i et dystopisk landskab, hvor ørne og slanger truer.
Da filmen kom op i de danske biografer, kunne mange af os drenge genkende stilen fra Seriemagasinet. Bla. fra forsiden på SM nr. 199, hvor Conan med langt, mørkt hår og udstyret med blodig økse og morgenstjerne står over for tre behårede abemennesker – klar til at overfalde ham.
Kunstneren bag begge værker er den peruanske maler Boris Vallejo, en af legenderne inden for fantasy art.
Boris Vallejo flyttede som 23-årig til USA, hvor han lavede illustrationer for en supermarkedskæde. Efter 8 år som illustrator blev han fanget af fantasygenren på en tegneseriemesse. Fra det øjeblik skød Vallejo til vejrs inden for fantasy art.
Vallejo er fascineret af menneskekroppen, og det var derfor nærliggende for ham, at han først kastede sig over illustrationer af Tarzan og Conan. Senere hen er det blevet til et utal af især bogforsider.
Selvom Frank Frazetta kan betegnes som kongen inden for fantasy art, har Boris Vallejo en stor plads inden for genren. Alene i 1970’erne lavede Boris Vallejo mere end 300 illustrationer.
Boris Vallejo er stadig still going strong. Sammen med sin kone, Julie Bell, der også er kunstner, udgiver han bla. en årlig kalender med deres fælles arbejde.
I den 20. episode af Verden ifølge Seriemagasinet snakker jeg og Martin Bigum om fantasy art, Boris Vallejo og Frank Frazetta. Du kan høre episoden her.
Hvis du vil se mere af Boris Vallejos arbejde, kan du dykke ned i bogen Fantasy Art Techniques, som er til salg på eksempelvis Amazon.
Vallejo var (er – men manden er 77) bodybuilder, og hans senere produktioner, sammen med Julie Bell (også bodybuilder) bærer rigeligt præg af bodybuilder-positurer. Det er ikke så charmerende.
Omvendt var han knaldhamrende, både i sine tidlige “værker”, samt i senere forsidefortolkninger af – nemlig – Conan. Men også andre ting og lækre sager.
Man kan godt blive lidt træt af de der evindelige “ankle-clingers”, men det skal åbenbart til for at lokke husarerne ind, for samtidig er der masser af stærke, upfront and in person renderinger af kvinder (javel, i deres bedste alder og med attributterne på disken, men nu er det jo altså fantasy-universer vi bevæger os i; Heroic Fantasy!)
Vallejo er i sine senere år blevet meget glittet og slikket i sine frembringelser – og så er der gået så meget teknik i den, at det ikke længere fremstår som andet end “beregnet”. Al ære og værd – en god tekniker. Tidligere var han mere visionær.
Anyways: – meget spændende alt om fantasy-illustratorer, bliv ved med det!