Episode 4: Køteren fra Monza

Gæsten i den nye episode er som født ud af tegneserier. Han har arbejdet som både musiker, forfatter, tegner, tv-vært og journalist. Han har lagt stemme til tegnefilm og været racerkører.

Som teenager drømte han om at blive tegneserietegner. Han lavede bl.a. forsideillustrationer til det science fiction-magasin, hans far udgav. Istedet blev han bagmanden til et legendarisk popnummer. Det drejer sig selvfølgelig om Morten Remar og Back to Back-nummeret ‘Jonathan’.

I episoden kan du bl.a. høre om hans fascination af tegneserier og racerløb. Han fortæller også om planerne for, at selveste Will Eisner skulle lave coveret til Back to Backs debutalbum. Der bliver også snakket om Morten Remars tid på Ugens Rapport. Og hvordan hunde har været med til at forhindre dødsfald i Formel 1-løb.

Fjerde episode fra herreværelset i Helsingør tager dig bl.a. med til racerbaner rundt om i verden og en tur til herrefrisøren, hvor Ugens Rapport ligger frit fremme.

Episode 3: Åben navle og primærfarve

Podcastens street credibility er høj i denne episode. Det handler om både Will Eisner, Vølunds nedlagte fabrik på Amagerbro og udklædningsbutikken Amorin på Vesterbro i København.

I 1973 introducerede Seriemagasinet en superhelt. Han var sort og et produkt af blacksploitation. Superhelten finder faktisk sit kostume i en udklædningsbutik.Det er knaldgult og med åben navle.

Hovedpersonen i Seriemagasinet Solohæfte nr. 7 er Luke Cage. Helt til leje og parat til at vise, hvad Black Power handler om.

Gæst i herreværelset er denne gang dramatikeren og forfatteren Jokum Rohde, der er fascineret af gadens liv, bygninger og facader. På sine ture i byen stødte han engang på Dungeons of Europa. En trilogi, han både er fascineret og frastødt af. Hør også hvilken kvindelig tegneseriefigur, han stadig har et crush på.

Tredje episode fra herreværelset i Helsingør tager dig med ud i de skumle gader.

Episode 2: Nørdefaktoren er i top

I 1969 var troen på fremtiden stor. Vi kunne sende en mand til månen, og der var ingen grænser for, hvad teknologi og videnskab kunne udrette. Seriemagasinet sendte 1.400 SM-fans i biografen til en film, der bla. viste, “hvordan det er at spise i rummet.”

Filmens titel var Rumrejsen 2001, og ingen på SM-redaktionen var vist på det tidspunkt klar over, at der her var tale om en af filmhistoriens store mesterværker.

Gæst i herreværelset er videnskabsjournalisten og -forfatteren Kristoffer Frøkjær, der mener, at videnskaben kan lære meget af tegneserier. Til gengæld har han svært ved at forstå, hvorfor unge ikke længere læser tegneserieblade.

Og så spørger han, om det overhovedet kan blive aktuelt på et tidspunkt at have kvinder som gæster i herreværelset.

Anden episode fra herreværelset i Helsingør er bl.a. en rejse tilbage til 1969.

Episode 1: Et anarkistisk frirum

Du havde måske regnet med, at du aldrig mere ville komme til at abonnere på Seriemagasinet. Der tog du altså fejl. Men der skulle en depression, et læserbrev skrevet af en nørdet teenager og et par tunge Chesterfieldmøbler til for at genskabe det legendariske serieblad.

Verden ifølge Seriemagasinet er en podcast om den tid, der formede sig omkring os drenge, mens vi slugte det ene Seriemagasin efter det andet – før internettet var en mulighed.

Seriemagasinet udkom i 60erne, 70erne og 80erne. I podcasten gennemgår værten Tom Kampman Seriemagasinet sammen med en gæst på sit herreværelse. Det kan være et helt nummer af Seriemagasinet, det kan være en tegneserie, en artikel – det kan være en enkelt billedramme, der er i fokus.

Første gæst er Kresten Schultz Jørgensen. Som 13-årig skrev han sit første læserbrev nogensinde – til Seriemagasinet.

Var det perverst, at man i Seriemagasinet skrev “Davs, og velkommen til SM” til den unge læserskare? Og hvorfor var det genialt (og ræverødt) at have bordtennis på forsiden af første nummer i 1968? Og hvad var egentlig årsagen til, at Tom Kampman købte de samlede værker?

Det er blot nogle af de spørgsmål, de to herrer forsøger at besvare i den første episode.