#MeThor

Valhallas tegner er medvært. Her er billeder af noget af det, vi snakker om.

AF TOM KAMPMAN

Medvært på episoden #MeThor  er tegneren Peter Madsen. Han debuterede for et større publikum med tegneserien Miguel i Seriemagasinet.

I 1977 blev Peter Madsen sammen med Henning Kure, Hans Rancke-Madsen og Søren Håkansson en del af holdet, der skabte Valhalla. Det første album udkom i 1979, og i 1986 havde tegnefilmen, baseret på det første album, premiere.

Peter Madsen er også kendt for tegneserien Menneskesønnen og billedbogserien Troldeliv, som han laver sammen med sin kone Sissel Bøe.

Mit Valhalla-minde

Som 14-årig fik jeg gennem en af min mors arbejdskollegaer mulighed for at komme på besøg på Stenby Tryk og forlaget Interpresse i Bagsværd.

Marketingafdelingen havde en plakat for tegneserien Valhalla hængende. Den var udgivet af FDB i anledning af, at serien havde modtaget Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.

I lang tid stod jeg og kiggede på plakaten; jeg blev simpelthen suget ind i den. Det opdagede en af de ansatte i marketingafdelingen (som jeg desværre ikke kan huske navnet på).

Han spurgte, om jeg ville have plakaten, og jeg sagde ja med det samme. Den fik en æresplads på min væg i rigtig mange år.

Peter Hartung, en anden medvært på Verden ifølge Seriemagasinet, sælger i sit galleri Comicart.dk et signeret og nummereret giclée tryk af plakaten i anledning af Valhallas 40-års jubilæum.

Valhalla-logoet fra den plakat, jeg i sin tid fik på Interpresse, har Peter Madsen fjernet digitalt, så motivet nu står helt rent.

Luke, Eddie og Miguel

I episoden bladrer vi i Seriemagasinet nr. 160. Bladet udkom i 1974 og forsiden er igen en af de illustrationer, som spanske salgsagenter kom forbi og tilbød forlaget Interpresse.

Der er mange interessante serier i det her nummer. Dels folder vores helt til leje, Luke Cage, sig ud i bladets hovedhistorie. Dels er der en ny serie, Eddie, og selvfølgelig den anden og sidste historie om Miguel, som var Peter Madsens første tegneserie for et større publikum.

Skuespiller som tegneseriefigur

Tegneserien Eddies figur er baseret på den amerikanske skuespiller Eddie Constantine.

Det lykkedes aldrig for Constantine at skabe en karriere i USA, og i begyndelsen af 50’erne begyndte han optræde som sanger i Paris. Her blev han opdaget af Edith Piaf, der tog ham med i musicalen La Petite Lili. Constantine hjalp til gengæld Piaf med at oversætte hendes album fra 1956, La Vie en Rose, til engelsk.

Samtidig slog han igennem i rollen som den hårdkogte detektiv/hemmelig agent Lemmy Caution (baseret på Peter Cheyneys romaner) i en serie franske film.

Figuren var så ikonisk, at han spillede den i Jean-Luc Godards Alphaville fra 1965 og senere gentog den i film af både Udo Lindenberg, Torsten Emrich og Bela Csepesanyi.

I 1991 gentog han samarbejdet med Jean-Luc Godard og spillede igen Lemmy i Germany Year 90 Nine Zero. Det samme år kunne vi i Danmark opleve ham som oberst Harris i Lars von Triers Europa.

Desuden var Eddie Constantine med i von Triers storslåede projekt Dimension. Filmen skulle have haft premiere den 30. april 2024 – den dag, hvor Lars von Trier fylder 68 år. Planen var, at den skulle optages over 30 år.

Trier optog fra 1991 en række scener til, hvad der skulle have været “en europæisk filmcollage” – en slags fremtidsmonument. Han mistede imidlertid interessen for projektet, der blev lagt på hylden i slutningen af 90erne. 

I Dimension bliver en  aldrende Eddie Constantine i et enkelt klip et år ældre – og stærkt sygdomssvækket. Han døde den 25. februar 1993 – få måneder efter optagelserne.

De scener, der blev skudt til filmen, blev udsendt på DVD med filmmagasinet EKKO i 2010.

Fokus på danske historier

Peter Madsen debuterede for et større publikum med tegneserien Miguel, som han lavede to historier om i 1974.

Det banede vejen for ham til at blive en del af Valhalla-holdet, og serien om de nordiske guder blev også startskuddet til en række tegneserier baseret på Danmarkshistorien.

Jens Langkniv, Skjoldungerne og H.C. Andersen var en blot brøkdel af de historier, hvor det danske islæt og danskernes historie var i højsædet.

Den danske bølge åbnede dog også døren for en underskov af danske tegnere, der havde nogle andre historier at fortælle. Kollektivforlaget Balder og Brage udgav feks. i 1982 albummet Menneskefiskeren med en flot forside af Peter Madsen.

Her boltrede bla. Stefan Fjeldmark, Rune T. Kidde og Mordøn Smet sig, og de var sammen med en række andre danske tegnere og forfattere med til at skabe et helt nyt udtryk inden for danske tegneserier.

Peter Madsen bemærker for øvrigt selv i episoden, at forsiden på Danske Striber minder utroligt meget om forsiden på Menneskesønnen, som han lavede for Bibelselskabet 13 år senere.

Jubilæumshyldesten Valhalla i nye hænder udkommer 4. oktober, udstillingen Valhalla – Historien bag succesen på Storm P. Museet åbner 5. oktober og live action udgaven af Valhalla har samme premieredato, som tegnefilmen havde i 1986 – 10. oktober.

Næste medvært i Verden ifølge Seriemagasinet er forfatteren Lars Kjædegaard. Han er kendt for krimihistorierne om Anita Hvid og Thor Belling, som ofte foregår i og omkring Helsingør.