Seriemagasinet Solo – Tjære og fjer

       Seriemagasinet Solo – Tjære og fjer Seriemagasinet Solo er bonusepisoder til Verden ifølge Seriemagasinet. Her er det dog kun Tom Kampman, der sidder foran mikrofonen i herreværelset. Seriemagasinet Solo handler om emner, der har relation til Seriemagasinet og tiden omkring bladet. Denne gang handler det om dengang, Seriemagasinets redaktør …

En duft af petroleum

Episode 12 – En duft af petroleum Kulturskribenten Henrik Palle voksede op i en almennyttig bolig i Valby ved København. Han kalder det selv for 2500 Røvhul, for han foretrak det mere rå Sydhavnen, der lå tæt på. Seriemagasinet lå også tættere på hjertet end det mere polerede Fart & …

Episode 7: Grønne dreng

Som den foreløbig eneste gæst i podcasten købte han Seriemagasinet, allerede da det startede med at udkomme i 1968. Han blev fanget af, at der i de første numre var et opslag, hvor man kunne lære at spille bordtennis.

Bordtennisspillet blev dyrket sammen med kammeraterne i boligblokken i Kastrup, hvor der også blev drukket cacao og byttet tegneserier i kælderen.

Til sidst blev de meterhøje stakke af tegneserier dog for meget for hans mor og til gengæld for The Beatles’ White Album, måtte han stille læssevis af sine blade ned i affaldskælderen – til stor måben og jubel for alle kammeraterne.

Gæsten i herreværelset er digteren og forfatteren Bo Green Jensen, der har beskrevet fællesskabet omkring tegneserier i flere digte.

I episoden fortæller han, hvordan tegneserier har været med til at forme hans karriere som både forfatter og anmelder. Og hvordan han bringer læseoplevelsen videre til sin 5-årige datter.

Episode 6: Den seksuelle dannelse

Han har siddet på en tredjedel af Danmarks budget. Vennerne på Bryggen sagde, at regeringen måtte være desperat, når de satte en perker til at administrere så mange penge.

I ungdomsårene blev mange timer brugt på biblioteket. Han forestillede sig, hvad der stod i taleboblerne, før han havde lært at læse. Da han blev ældre, blev tegneserierne en del af den seksuelle dannelse.

Gæsten i herreværelset er Manu Sareen, politiker og forfatter med adskillige bøger på samvittigheden. I episoden kan du høre om, hvordan tegneserier har formet hans liv. Og hvilken betydning det har at være samler.

Der bliver også snakket om stress og depression. Og hvad gæsten og værten har gjort for at komme ud af det igen. Sjette episode fra herreværelset får sat hormonerne i sving.

Episode 5: En rødmende Lille Palle

Hans historie er som taget ud af filmen Almost Famous. Allerede som 15-årig tog han fotos af Sonny & Cher med sin konfirmationsgave – et Kodak Instamatic-kamera. Senere hen var han med til Led Zeppelins verdenspremiere. Han hang ud med alle de store rockstjerner og var dus med dem.

Hans fotos er verdensberømte. Det drejer sig om Jørgen Angel, der var tilknyttet en række af Interpresses blade som fotograf og annoncechef.

I episoden kan du høre om dengang, Seriemagasinet og Jørgen Angel blev hevet i retten. Det største danske rockband, Gasolin’, lagde nemlig sag an mod bladet. Der bliver også snakket om Thylejren. Og om sangtekster og sceneoptrædener, der kan få selv Lille Palle til at rødme.

Femte episode fra herreværelset i Helsingør er helt klar tjald, mand.

Episode 4: Køteren fra Monza

Gæsten i den nye episode er som født ud af tegneserier. Han har arbejdet som både musiker, forfatter, tegner, tv-vært og journalist. Han har lagt stemme til tegnefilm og været racerkører.

Som teenager drømte han om at blive tegneserietegner. Han lavede bl.a. forsideillustrationer til det science fiction-magasin, hans far udgav. Istedet blev han bagmanden til et legendarisk popnummer. Det drejer sig selvfølgelig om Morten Remar og Back to Back-nummeret ‘Jonathan’.

I episoden kan du bl.a. høre om hans fascination af tegneserier og racerløb. Han fortæller også om planerne for, at selveste Will Eisner skulle lave coveret til Back to Backs debutalbum. Der bliver også snakket om Morten Remars tid på Ugens Rapport. Og hvordan hunde har været med til at forhindre dødsfald i Formel 1-løb.

Fjerde episode fra herreværelset i Helsingør tager dig bl.a. med til racerbaner rundt om i verden og en tur til herrefrisøren, hvor Ugens Rapport ligger frit fremme.