SM for feinschmeckere

Verden ifølge Seriemagasinet har i en række episoder fokuseret på en enkelt serie fra bladet. Her er en oversigt over episoderne. Du kan høre dem allesammen, hvis du har Podimo Premium.

15: Barbaren Conan
Episodetitel: Mørkets og nattens land

Jokum Rohde er tilbage som medvært i herreværelset. I hans essaysamling, Modkørende, skriver han bl.a. om perioden som teenager, hvor man seksualiserer lærerne og den agression, der følger med.

Agression og vildskab er i høj grad også en del af tegneserien Conan, som blev introduceret herhjemme i Seriemagasinet. Tom Kampman og Jokum Rohde snakker om, hvordan mellemkrigstiden og forfatteren Robert E. Howards forhold til sin mor har præget historierne i Conan.

Jokum Rohde fortæller, hvordan han er blevet inspireret af stemningen i Conan til at skrive stykket Thor, der blev opført i Ulvedalene i 2006. De kommer også ind på, hvorfor filmens udgave af Conan i form af Arnold Schwarzenegger står svagt i forhold til roman- og tegneseriefiguren.

24: Frankenstein
Episodetitel: Vi slår døden lidt ihjel

I 2013 tog Kenneth Thordal livtag med doktoren og hans monster, da han skrev sangtekster og komponerede musik til teaterforestillingen Frankenstein genskabt.

Det førte ham for første gang til romanen af Mary Shelley. Og nu har han også læst tegneserieudgaven af Frankenstein, der blev trykt i Seriemagasinet i 1973.

Det giver anledning til en snak om livet og døden.  Kenneth Thordal har haft døden tæt inde på livet. Hans datter Fiona døde som 16-årig af en hjernesvulst. I episoden fortæller han, hvordan han har arbejdet med tabet.

Kenneth Thordals numre kan høres og downloades på det her link:
https://www.thordal.com/musik

25: Modesty Blaise
Episodetitel: Vores julegave…

Tom Kampman og Peter Hartung er egentlig begge to nogle gamle julehadere. Men det er som om, juleånden kommer frem og sindet bliver mildere, når de som en fast tradition mødes i herreværelset op til jul.

Første gang de mødtes op til jul, blev stemningen løftet af De uheldige helte, The Muppets og af julebomber. Denne gang har de givet sig selv en julegave i form af selveste Modesty Blaise.

Hun optrådte i 70’ernes Seriemagasinet, inden hun gik over til Agent X9 og blev stjerne der. Det bliver også til en snak om personer, vi har mistet i løbet af 2018, om Facebook, mærkelige lyde på telefonen og personlige håb for det nye år.

26: Jonah Hex
Episodetitel: Fjenden iblandt os

Forfatteren Jakob Melanders nye roman, Fjenden iblandt os, er netop udkommet. Den foregår i et boligkompleks i det københavnske Bellahøj-kvarter, hvor et mord på en 8-årig sætter en række begivenheder i gang.

Romanen skildrer, hvordan fordomme kan gøre det svært at skelne mellem, hvem der er ven og hvem der er fjende. Den samme dualisme rummer tegneserien Jonah Hex, der var en del af Seriemagasinet i midt-70’erne.

“Han var en helt for nogle og en slyngel for andre,” er Jonah Hex-seriens mantra. Tom Kampman og Jakob Melander sætter Jonah Hex ind i et historisk perspektiv og kommer også ind på Brexit, Trump og kommercialiseringen af oprør.

36: Dracula
Episodetitel: D for Dracula

Da skuespilleren Claes Bang voksede op i den lille by Haarby på Sydvestfyn, gik dagene med at læse tegneserier – især Seriemagasinet. Det var i Seriemagasinet, han første gang læste historien om Dracula. Nu skal han selv spille vampyren i en ny Netflix-serie.

Claes Bang fortæller, hvilken betydning Seriemagasinet ellers havde for ham i drengeårene, hvor han skiftede skole otte gange fra 1.-4.-klasse.

Han kommer også ind på, hvorfor han fik lyst til at give den svenske instruktør Ruben Östlund bank, da filmen The Square fik Den Gyldne Palme på Cannes Filmfestival.

Du kan læse mere om vampyrmyten her:
https://seriemagasinet.dk/vampyr/

37: The Spirit
Episodetitel: Fælles juleånd

I december er det en tradition, at galleriejer Peter Hartung kommer forbi herreværelset. Ligesom værten er han heller ikke meget for julens overforbrug og kunstige sammenhold.

Stemningen bliver dog blødt op af, at de to herrer forkæler sig selv med nogle julegodter. Sidste år var det Modesty Blaise, de hyggede sig med.

I år er det The Spirit, der skal få juleånden frem i herreværelset. Og mon ikke det lykkes?

Du kan læse mere om The Spirit her:
https://seriemagasinet.dk/spirit/

38: Kerry Drake
Episodetitel: Er du sunshine, Kerry

Forfatteren Jakob Melander er medvært. I dag udkommer hans nye roman, Ind i den hvide nat.

I historien springer en af hovedpersonerne, Nanna, ud som lesbisk.

Det giver anledning til en snak om, hvorvidt SM-tegneserien Kerry Drake i sine første leveår havde et homoseksuelt tilsnit.

Du kan læse mere om Kerry Drake her:
https://seriemagasinet.dk/kerry-drake/

Indlæg

  1. Can I simply say what a relief to uncover somebody that truly understands what they are discussing over the internet. You certainly know how to bring an issue to light and make it important. A lot more people must look at this and understand this side of your story. I was surprised that you are not more popular given that you most certainly have the gift.

    Anonym
  2. Its like you read my mind You appear to know so much about this like you wrote the book in it or something I think that you can do with a few pics to drive the message home a little bit but other than that this is fantastic blog A great read Ill certainly be back.

    Kaci
  3. I have been surfing online more than 3 hours today yet I never found any interesting article like yours It is pretty worth enough for me In my opinion if all web owners and bloggers made good content as you did the web will be much more useful than ever before

    Anonym

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.